-
1 lätt
I adverbium1. noget, lidtLåt mamma var i fred en stund, just nu är hon less och lätt förvirrad
Lad mor være i fred et øjeblik, lige nu er hun ked af det og en smule forvirret
Ha lätt för att bli t.ex. arg (glad, svartsjuk, sårad m.m.)
Have nemt ved at blive fx vred (glad, jaloux, såret m.m.)
II adjektivTage let på noget, bagatellisere det
2. let (uden kraft, intensitet m.m.)3. sorgløs, tilfreds, ubekymret m.m.Pia går iväg till mötet lätt om hjärtat, hon känner på sig att det ska gå bra
Let om hjertet går P. afsted til mødet, hun føler sig sikker på at det vil gå godt
4. nem (modsat svær), som ikke giver problemer eller lign.5. som ikke er svær/alvorligDet är lätt för dig att säga - du är ju inte arbetslös!
Det er nemt nok for dig at sige - men du er jo ikke arbejdsløs!
En lättrökt sill, en lättstekt biff, lättkokta morötter
En letrøget sild, en letstegt bøf, letkogte gulerødder
Det er nemt nok at snakke om (næsten) umulige opgaver, men det er straks sværere at udføre dem
Legende let, hurtigt og nemt
-
2 visst
adverbium1. vist(nok), sandsynligvis, åbenbart2. sandt, sikkert, bestemtVisst är jag fattig, men julklappar till barnbarnen har jag råd till!
Godt nok er jeg fattig (det er sandt, at jeg er fattig), men julegaver til børnebørnene har jeg råd til!Det vet jag visst det!
Ja, det ved jeg helt sikkert!Det vill jag visst inte!
Det vil jeg absolut ikke!Visst är det svårt? - Jo!
Det er da svært, ikk' osse? - Jo!Særlige udtryk:Visst (visst hörru)!
Javist!, Ja, absolut!, Det skal jeg nok! m.m.Visst fan!, Visst fasen!
Naturligvis! -
3 visst
adverbium1. vist(nok), sandsynligvis, åbenbart2. sikkert, bestemtDet vet jag visst det!
Ja, det ved jeg helt sikkert!
Det vill jag visst inte!
Det vil jeg absolut ikke!
Visst är det svårt? - Jo!
Det er da svært, ikk' osse? - Jo!
Visst (visst hörru)!
Javist!, Ja, absolut!, Det skal jeg nok! m.m.
-
4 lätt
I adverbium1. noget, lidtLåt mamma var i fred en stund, just nu är hon less och lätt förvirrad
Lad mor være i fred et øjeblik, lige nu er hun ked af det og en smule forvirret4. som udtrykker tilbøjelighed/tendensSærlige udtryk:Ha lätt för att bli t.ex. arg (glad, svartsjuk, sårad m.m.)
Have nemt ved at blive fx vred (glad, jaloux, såret m.m.)Tage let på noget, bagatellisere detDet er nemt nok at snakke om (næsten) umulige opgaver, men det er straks sværere at udføre demLegende let, let på en hurtig og elegant mådeII adjektiv2. let (uden kraft, intensitet m.m.)3. sorgløs, ubekymret m.m.Pia går iväg till mötet lätt om hjärtat, hon kännerpåsig att det ska gå bra
Let om hjertet går P. afsted til mødet, hun føler sig sikker på at det vil gå godt4. nem, som ikke er svær/alvorlig, som ikke er anstrengende/giver problemer5. om negative foreteelser (fx skader, tab)En lätt skada, ett lätt illamående, lätt sårad
En let skade, et let ildebefindende, lettere såretEn lättrökt sill, en lättstekt biff, lättkokta morötter
En letrøget sild, en letstegt bøf, letkogte gulerødderSærlige udtryk:Legende let, hurtigt og nemt -
5 så
I verbum1. så, tilsåSå gräs, så vallmofrön, så vete
II adverbiumSå græs, så valmuefrø, så hvede
1. så, sådan, på den mådeJaha, så gick det till när hon mötte sin man!
Ja, sådan skete (gik, var) det, da hun mødte sin mand!
Hur gör man? - Så här!
Hvordan gør man? - Sådan!
2. så, i samme gradLisa har aldrig sjungit så (lika) bra som hon gjorde i går!
L. har aldrig sunget så godt som hun gjorde i går!
Så, nu är jag äntligen färdig! (så där ja, nu är jag äntligen färdig)
Så (sådan), nu er jeg endelig færdig!
Så tråkig är hon väl inte?
Så kedelig er hun vel ikke?
Om alla har kommit, så kan vi faktiskt börja!
Hvis alle er kommet, kan vi faktisk begynde!
6. hvorfor, og derfor, altsåPappan blev sjuk, så resten av familjen fick åka utan honom
Faren blev syg, hvorfor resten af familien måtte rejse uden ham
7. og så, siden, derefterFörst barnen, så de vuxna
Først børnene, og så de voksne
Är det bra så?
Er det godt nok?; Er det det hele? (ved indkøb)
Då så! Jag vill inte!-Då så!
Nå, men så er det sådan! Jeg vil ikke!-Nå, men så er der ikke noget at gøre!
Så de' (det) så!
Sådan er det med det!
Tack så mycket!
III pronomenMange tak!
1. denne, detteIV konjunktionPå denne måde, således
1. såHun frøs, så hun rystede
2. så, derefter -
6 så
I verbum1. så, tilsåSå gräs, så vallmofrön, så vete
Så græs, så valmuefrø, så hvedeII adverbium1. så, sådan, på den mådeJaha, så gick det till när hon mötte sin man!
Ja, sådan skete (gik, var) det, da hun mødte sin mand!Så bygger du sommarkroppen!
Sådan opbygger du din sommerkrop!Hur gör man? - Så här!
Hvordan gør man? - Sådan!2. så, i samme gradLisa har aldrig sjungit så (lika) bra som hon gjorde i går!
L. har aldrig sunget så godt som hun gjorde i går!Så, nu är jag äntligen färdig! (sådärja, nu är jag äntligen färdig)
Så (sådan), nu er jeg endelig færdig!Såtråkig är hon väl inte?
Så kedelig er hun vel ikke?Om alla har kommit, så kan vi faktiskt börja!
Hvis alle er kommet, kan vi faktisk begynde!6. hvorfor, og derfor, altsåPappan blev sjuk, så resten av familjen fick åka utan honom
Faren blev syg, hvorfor resten af familien måtte rejse uden ham7. og så, siden, derefterFörst barnen, så de vuxna
Først børnene, og så de voksneSærlige udtryk:Är det bra så?
Er det godt nok?; Er det det hele? (ved indkøb)Då så! Jag vill inte!-Då så!
Nå, men så er det sådan! Jeg vil ikke!-Nå, men så er der ikke noget at gøre!Så de´ (det) så!
Sådan er det med det!Tack så mycket!
Mange tak!III pronomen1. denne, dettePå denne måde, såledesIV konjunktion1. såHun frøs, så hun rystede2. så, derefter -
7 печаль
sb. jammer, sorg, vemod* * *sb f1 sorg2 bekymring(er)вот не было -и! det var lige hvad der manglede! som om det ikke var slemt nok endda! не твоя печальь! det rager ikke dig! тебе какая -ь? hvad kommer det dig ved? -
8 trycka
verbumTrycka böcker, veckotidningar, visitkort
Trykke bøger, ugeblade, visitkort
2. trykke, presse (med fx hænder, fingre)Trycka på en knapp, en kontakt, en tangent
Trykke på en knap, en kontakt, en tangent
Tryck upp hissen är du snäll!
Tryk lige elevatoren op!
3. påvirke nogen, vise at man mener at noget er specielt vigtigtForeningen har i lang tid ment, at der er behov for ekstra støtte til de handicappede
4. gøre nogen urolig, pine/smerte nogenDet är den stora sorgen - sonens död, du vet - som trycker Alice
Det er den store sorg - sønnnens død, du ved nok - som piner A.
5. holde sig skjult, være musestille og lign. -
9 trycka
verbumTrycka böcker, veckotidningar, visitkort
Trykke bøger, ugeblade, visitkort2. trykke, presse (med fx hænder, fingre)Trycka på en knapp, en kontakt, en tangent
Trykke på en knap, en kontakt, en tangentTryckupphissen är du snäll!
Tryk lige elevatoren op!3. påvirke nogen, vise at man mener at noget er specielt vigtigtForeningen har i lang tid ment, at der er behov for ekstra støtte til de handicappede4. gøre nogen urolig, pine/smerte nogenDet är den stora sorgen - sonens död, du vet - som trycker Alice
Det er den store sorg - sønnnens død, du ved nok - som piner A.5. holde sig skjult, være musestille og lign.Særlige udtryk: -
10 Hand
jemandem die Hand drücken trykke én i hånden;alle Hände voll zu tun haben have fuldt op at gøre, have travlt;an die Hand geben give i hænde;jemandem zur Hand gehen fig gå én til hånde;an der Hand haben fig have på hånden;es liegt auf der Hand fig det er tydeligt nok;aus erster Hand på første hånd;von der Hand in den Mund leben fig leve fra hånden (og) i munden;bei der Hand, zur Hand ved hånden;unter der Hand ÖKON under hånden;zu Händen des (til) hr. X personlig, att; -
11 veta
uregelmæssigt verbum1. vide (besked med), have viden om, kendeT. ved besked, ved hvad det drejer sig om
H. ved virkelig meget om biler
Han vidste (forstod), hvordan han skulle opføre sig
Få at vide, blive informeret
Det vete fan (sjutton, tusan)!
Det gad pokker vide!
Om jag det visste!
Hvis bare jeg vidste det!
Vad vet jag: Hon kanske inte kan - Vad vet jag?
Det ved jeg ikke: Måske kan hun ikke - Jeg aner det ikke!
Nej, vet du vad!
Nej, ved du nu hvad!
Vet hut!
Skam dig!
-
12 veta
uregelmæssigt verbum1. vide (besked med), have viden om, kendeT. ved besked, ved hvad det drejer sig omH. ved virkelig meget om bilerHon kanske inte kan, vad vet jag!
Måske kan hun ikke, jeg aner det ikke!2. bruges mhp færdigheder, noget som man er god til og lign.I. ved, hvordan hun skal opføre sig3. i udtryk hvor hovedbetydningen er noget svækket, og fx for at opmuntre eller overtale nogenNej, vet du vad!
Nej, ved du hvad!Særlige udtryk:Få veta att man lever, bli hårt ansatt
Veta bättre!
Vide at man ikke gør sådan!Det är mer än jag vet!
Det vet jag inte!Det vete fan!
Svært at sige!Det vete sjutton (tusan)!
Svært at vide!Om jag det visste!
Hvis bare jeg vidste det!Vet hut!, Vet skäms!
Skam dig!, Du borde skamme dig! -
13 на
præp. for, i, i, med, på, til, til, ved* * *Ipræpm akk1 от retningen: (hen, ind, ned, om, op, over, ud) på; til; mod; iвыйти на улицу gå udenfor; gå ud på gadenлечь на диван lægge sig (hen, ned etc.) på sofaenуехать на Урал tage til Ural, tage op i Ural2 om for; per; til; ell. udelades ved overs.на следующий день den følgende dag, næste dagна утро om morgenen, næste morgenположение на сегодняшний день situationen ell. status per dags dato3 ved sammenligning, mål med; ell. udelades (hyppigst) ved overs.возрасти на 40°7C - oe stige med 40°7C4 om formålet til; for; på; ell. udelades ved overs.испытать на прочность afprøve for holdbarhed, styrketesteна всякий случай for alle eventualiteters ell. tilfældes skyld, for en sikkerheds skyldна его счастье til alt held for ham, til hans (store) heldпригласить на обед byde på middag, invitere til middag5 om kvantiteten for6 vetf regning, deling i; med7 om måden på; til; udelades ved overs.верить кому-н. на слово tro ngn på ordetвзять что-н. на память tage ngt til mindeдействовать кому-н. на нервы gå ngn på nerverneна голодный желудок på fastende hjerte, på en tom maveопереться на что-н. støtte sig til ngtхромать на одну ногу - halte på det ene ben.IIpræpm præp1 om stedet: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) på; i; ved; tilдол* на улице Герцена et hus i Herzengadeна 25-ом километре 25 km. ude (ad...-vejen), ved 25 km-stenenна 70-оы минуте матча i kampens 70. minutна (этих) днях 1) en af dagene, 2) fornylig3 om måden i; forна всём скаку i fuld galop, for fuldt drøn4 om transportmidlet medехать на поезде rejse med tog, tage toget5 om tilvirkningen i; med; ell. udelades ved overs.жарить на масле stege i olie ell. smørразвести на воде opløse, opslemme, udrøre i vand6 om musikinstrumentet på7 visse udtryk påдыра на дыре hul på hul.IIIнате her! værsgo! der kan man bare se! tak skal du have!на тебе! værsgo!IV partf eksкакой ни на есть en hvilken som helst. -
14 fråga
I substantiv1. spørgsmålFörlåt en fråga?
Undskyld, må jeg stille et spørgsmål?
Var snäll och upprepa frågan!
Vil du være rar at gentage spørgsmålet!
2. sag, ærindeVilka frågor kommer upp på sammanträdet?
Hvilke sager vil blive drøftet på mødet?
3. tvivlÄven om forskaren har blivit anklagad för oegentligheter står hennes språkliga kompetens utom all fråga
Selv om forskeren er blevet beskyldt for uregelmæssigheder, så hersker der ingen tvivl om hendes sproglige kompetence
kuggfråga; rundfråga; skuldfråga
dumpespørgsmål; rundspørge; skyldspørgsmål
Komme (være) på tale, være tænkelig
Frågan är om...
Jeg (vi) tvivler på at..., det er nok tvivlsomt
Det är fråga om...
Det drejer sig om...
Vad är det frågan om?
Hvad drejer det sig om?, Hvad gælder det?, Hvad vil du (I)?, Hvad sker der? m.m.
Den pågældende person, vedkommende
II verbumHvad angår, angående, med hensyn til, med henblik på m.m.
1. spørgeB. spørger og spørger, og bagefter sætter hun spørgsmålstegn ved svarene
-
15 fråga
I substantiv1. spørgsmålFörlåt en fråga?
Undskyld, må jeg stille et spørgsmål?Var snäll och upprepa frågan!
Vil du være rar at gentage spørgsmålet!2. sag, ærindeVilka frågor kommer upp på sammanträdet?
Hvilke sager vil blive drøftet på mødet?3. tvivlÄven om forskaren har blivit anklagad för oegentligheter står hennes språkliga kompetens utom all fråga
Selv om forskeren er blevet beskyldt for uregelmæssigheder, så hersker der ingen tvivl om hendes sproglige kompetenceSammensatte udtryk:kuggfråga; rundfråga; skuldfråga
dumpespørgsmål; rundspørge; skyldspørgsmålSærlige udtryk:Komme (være) på tale, være tænkeligFrågan är om...
Jeg (vi) tvivler på at..., det er nok tvivlsomtDet är fråga om...
Det drejer sig om...Vad är det frågan om?
Hvad drejer det sig om?, Hvad gælder det?, Hvad vil du (I)?, Hvad sker der? m.m.Den pågældende person, vedkommendeHvad angår, angående, med hensyn til, med henblik på m.m.II verbum1. spørgeB. spørger og spørger, og bagefter sætter hun spørgsmålstegn ved svareneSærlige udtryk: -
16 gång
I substantiv1. gang, sti, smal vej2. gang, passageSe upp för de smala gångarna mellan maskinerna!
Pas på de smalle passager mellem maskinerne!Sammensatte udtryk:båggång; landgång; mittelgång
buegang; landgang; midtergangSærlige udtryk:II substantiv1. gang(art), måden at gå2. gangsport (sport, spil og leg)Har Sverige tagit guld i gång?
Har S. vundet guld i gang?Særlige udtryk:Lade noget gå sin gang, lade noget ske og ikke gøre noget ved detIII substantiv1. gang, tidspunkt hvor noget skerKom nån gång!
Kom dog og besøg mig!Vi har släkt i Östersund, så vi har varit där flera gånger
Vi har familie i Ö., så vi har været der flere gange (Ö., by i Jämtland midt i Sverige)Særlige udtryk:Overhovedet ikke, slet ikkeGång på gång, gång efter annan
Gang på gang, den ene gang efter den andenMed en gång, med det samma
Alla gånger!
Helt sikkert! -
17 bra
I adjektiv1. god, fin, udmærket, dygtig m.m.Jag har tur, jag har ett bra jobb
Jeg er heldig, jeg har et godt job
2. hæderlig3. rask, sundI dag går det bättre, det går faktiskt riktigt bra
I dag går det bedre, det går faktisk rigtig godt
4. temmelig stor/langBra så? (är det bra så?)
Ønskes der noget mere? (ved indkøb)
Det blir nog bra med det, det kommer att ordna sig!
Det skal nok blive godt!
Vad är den bra för?
Hvad skal den bruges til?
Det är lika bra att..., det er bäst att...
II adverbiumDet er bedst at..., må hellere...
1. udmærket, på en tilfredsstillende mådeBra, då går vi vidare!
Godt, så kan vi fortsætte!
Mår du bra i dag?
Har du det godt i dag?
2. meget, rigeligtTa bra med sås, jag har mer i köket!
Tag rigeligt med sovs, der er mere i køkkenet!
Bra kirrat!
Godt gjort!
Ha det så bra!
Ha'det godt!
Det stämmer bra det!
Det stemmer!
-
18 bra
I adjektiv1. god, fin, udmærket, dygtig m.m.Jag har tur, jag har ett bra jobb
Jeg er heldig, jeg har et godt jobDet där var höjdarbra!
Supergodt!2. hæderlig3. rask, sundI dag går det bättre, det går faktiskt riktigt bra
I dag går det bedre, det går faktisk rigtig godt4. temmelig stor/langSærlige udtryk:Bra så? (är det bra så?)
Ønskes der noget mere? (ved indkøb)Det blir nog bra med det, det kommer att ordna sig!
Det skal nok blive godt!Vad är den bra för?
Hvad skal den bruges til?Det är lika bra att..., det er bäst att...
Det er bedst at..., må hellere...II adverbium1. udmærket, på en tilfredsstillende mådeBra, då går vi vidare!
Godt, så kan vi fortsætte!Mår du bra i dag?
Har du det godt i dag?2. meget, rigeligtTa bra med sås, jag har mer i köket!
Tag rigeligt med sovs, der er mere i køkkenet!Særlige udtryk:Bra kirrat!
Godt gjort!Ha det så bra!
Ha´det godt!Det stämmer bra det!
Det stemmer! -
19 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?
hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelov
Dømme, udøve den dømmende myndighed
En uskreven (indlysende, selvfølgelig) lov
Jungleloven, den stærkestes ret
Hvis noget kan gå galt, så gør det det også
Lagens långa arm, lagens väktare
III substantivLovens lange arm, politiet
1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.
Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)
4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket dørene
Bryde festen op, gå hjem fra en god fest
Gøre nogen tilpas, tilfreds
Have en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indført
I kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for lang
I senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligt
I största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lille
Nu, i dette øjeblik, på dette tidspunkt
I det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle
-
20 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?Sammensatte udtryk:hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelovSærlige udtryk:Dømme, udøve den dømmende myndighedEn uskreven (indlysende, selvfølgelig) lovJungleloven, den stærkestes retHvis noget kan gå galt, så gør det det ogsåLagens långa arm, lagens väktare
Lovens lange arm, politietIII substantiv1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket døreneSærlige udtryk:Bryde festen op, gå hjem fra en god festGøre nogen tilpas, tilfredsHave en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indførtI kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for langI senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligtI största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lilleNu, i dette øjeblik, på dette tidspunktI det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Det norske Hedningsamfunn — oder auch nur Hedningsamfunnet oder DnH (deutsch: Die norwegische Heidengesellschaft) ist eine 1974 gegründete laizistische Organisation, deren Hauptziel darin besteht, die christlichen Einflüsse und den Einfluss der Norwegische Kirche in… … Deutsch Wikipedia
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
Ægir — er en magtfuld jætte, og bror til Loke. Ifølge den danske overlevering bor han på Læsø med jættekvinden Ran, som er en barsk kvinde, der forårsager storme og forlis. Ifølge den islandske overlevering levede Ægir og Ran i prægtige guldbelagte sale … Danske encyklopædi
så — I så 1. så ubøj. adj.; i så fald; i så henseende; i så tilfælde; så som så II så 2. så vb., sår, såede, sået; sås; så korn; så tvivl III så 3. så vb., præt. af se IV så 4. så adv., konj.; skynd dig, så (at) du når færgen; så gerne; så godt som;… … Dansk ordbog
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier — Ved visse ord er der en betydningsforskel mellem et t adverbial med t og det tilsvarende rene adverbium uden t, fx mellem t adverbialet lovligt og det rene adverbium lovlig, mellem endeligt og endelig, knapt og knap, ligefremt og ligefrem, nært… … Dansk ordbog
Slikgård — Ved Vadehavet sker landindvindingen blandt andet ved hjælp af slikgårde. Store firkantede områder på vaderne indhegnes med risknipper. På den måde bliver vandbevægelsen dæmpet nok til at det meste af det tilførte materiale, der kommer ind med… … Danske encyklopædi
Датский — Ved Martin Andersen Nexøs død i sommeren 1954 skrev Werner Thierry om hans forfatterskab og hemmeligheden ved hans magt over menneskesindene: “Til at begynde med er hemmeligheden nok, at Nexø fra sin tidligste barndom har været åben og vågen over … Определитель языков мира по письменностям
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Norsk Medisinaldepot — AS Type Subsidiary Industry Pharmacies Founded 1957 F … Wikipedia